Der er radioaktivt radon i dit hjem og på din arbejdsplads!
I de senere år har man i aviser, radio og fjernsyn gentagne gange hørt om faren
ved en for høj koncentration af den kræftfremkaldende gas (luftart) radon i
bl.a. boligen.
Hvad er radon?
Radon er et gasformigt, radioaktivt grundstof, som hverken kan ses, lugtes
eller smages. Det kan med andre ord ikke registreres med vore sanser, men
heldigvis kan dets koncentration måles.
Hvor kommer radon fra?
Radon opstår som følge radioaktiv nedbrydning af grundstoffet uran, som gennem
en række grundstofforvandlinger efterhånden bliver til et andet radioaktivt
grundstof - radium, og senere til radon.
Sådanne radioaktive processer har altid fundet sted i naturen, vil fortsat
finde sted og er uundgåelige. Der er altså radon til stede i luften overalt på
Jorden.
Hvorfor beskæftige sig med tilstedeværelsen af radon?
Efter grundige undersøgelser foretaget af Statens Institut for
Strålehygiejne, som er underlagt Sundhedsstyrelsen, har man nu en velbegrundet
formodning om, at ca. 300 danskere hvert år 'uforskyldt' pådrager sig
lungekræft som følge af radonstråling i deres hjem og / eller på deres
arbejdsplads.
|
En svensk
undersøgelse har da også vist en klar forbindelse mellem radonkoncentrationen
i boligen og risikoen for at få lungekræft. |
Spørgsmålet er - hvor meget?
I langt fra alle boliger er radonkoncentrationen faretruende høj, men før en
måling er foretaget, kan man ikke vide, hvilke boliger der er sikre.
Hvordan kommer radon ind i boligen?
Da radon er en tung gas, har den en tendens til at samle sig i kældre, hvorfra
den så langsomt kan brede sig til andre områder i boligen. Fra de
omkringliggende jordlag kan tilstedeværende radon trænge ind i boligen gennem
sprækker i fundamenter og revner i gulve, gennem utætte fuger og gennem
utætheder ved rør- og kabelindføringer osv.
|
En mindre
radonafgivelse kan hidrøre fra byggematerialer såsom beton, tegl og keramik.
Da radon også er vandopløselig, kan den undertiden tillige forekomme i for høje
koncentrationer i brugsvand inklusiv drikkevand. |
Hvor høj en radonkoncentration kan tolereres?
I de fleste europæiske lande anvendes enheden Becquerel, Bq som måleenhed for
radonkoncentrationen.
I Danmark er der indtil videre ingen grænseværdi for indeluftens radonindhold.
I USA anbefaler man at iværksætte foranstaltninger til nedbringning af
indeluftens radonkoncentration, såfremt denne overstiger ca. 150 Bq / m3.
I Sverige må indholdet af radon i nye boliger højst være 140 Bq / m3,
medens man i Norge og Finland tillader 200 Bq / m3. For eksisterende
boliger er grænsen 800 Bq / m3 i både Sverige, Norge og Finland.
Imidlertid kender man i virkeligheden ikke nogen sikker nedre grænse.
Hvad kan der gøres?
I første omgang er det vigtigt, én gang for alle at få fuld klarhed over
indeluftens radonkoncentration, og dette gøres bedst, billigst og lettest ved,
at man hurtigst muligt bestiller et KEY-RAD-KIT. Dette testkit er fra firmaet
KEY TECHNOLOGY, Inc., som er en af USA's førende eksperter på området.
Forhandles i Skandinavien af John Kuhn's Eftf., Lyngevej 204, 3450 Allerød.
Firmaet i USA lever i enhver henseende op til de strenge krav, som EPA (the
U.S. Environmental Protection Agency) stiller til bl.a. udførelsen af
radonmålinger. KEY TECHNOLOGY, Inc. udfærdiger en attest, som afslører
målingens resultat, hvilket videresendes til kunden af John Kuhn's Eftf. med en
besked om, hvad der efterfølgende kan gøres, såfremt målingen har vist et
faretruende højt indhold af radon i den målte indeluft.
Sædvanligvis vil man tilråde en fornyet måling, som dog bør strække sig over et
lidt længere tidsrum. Ved fortsat forhøjede værdier tilrådes det, at man gør
sig bekendt med pjecerne 'RADON I BOLIGER' og 'RADON OG NYBYGGERI', udgivet af
henholdsvis Statens Byggeforskningsinstitut og Byggestyrelsen.
Heldigvis kan man i langt de fleste tilfælde og for relativt små midler få
foretaget en håndværksmæssig effektiv tætning af boligen mod jorden evt. i
forbindelse med ventilering.
Hvordan virker radon på organismen?
Når den radioaktive radongas (og de omtalte ”radondøtre”) indåndes, vil noget
af den optages i luftvejenes slimhinder og i selve lungevævet. Dette kan
forårsage skader på slimhinder og i værste fald føre til lungekræft.
Imidlertid vil en del af den indåndede radon gå over i blodbanen, hvorfra noget
kan aflejres i knoglemarven, som så bliver udsat for en skadelig radioaktiv
stråling. Dette har ført til, at en del forskere nu mener, at der også kan være
en sammenhæng mellem radon og leukæmi og måske mellem radon og
bugspytkirtelkræft og blærekræft.
fra firmaet radon-gas.