Kuldeblandinger

Vi har i 7a bl.a. da der endelig faldt noget sne beskæftiget os lidt med kuldeblandinger, hvad vi fik ud af det ses herunder:

Her ses arbejdet med salt og sne. Et virkeligt billigt forsøg	Et målebæger fyldes ca. 3/4 op med sne. Heri hældes en lille håndfuld salt. Rør rundt med en blyant el. lign. Ikke et termometer. Mål temperaturen Hvor langt ned kan den komme? Prøv; sne og salt er billigt...
	Hæld lidt sodavand (her kan det være en fordel at bruge noget af det der frugtsaft der fåes på karton og en ikke for tynd fortynding) i et rent reagensglas. Der skal ikke hældes mere i end det kan dækkes af sne/salt blandingen. Sæt en træpind (podepind) deri, og put reagensglasset i kuldeblandingen Lad det hele stå et stykke tid, til sodavanden er frosset. Tag forsigtigt den hjemmelavede is op Smag. Se isene på billedet ved siden af
	Kuldeblandinger er noget sjovt noget, og for at forstå deres virkning, skal man have et kendskab til visse typer af kemiske forbindelsers opbygning at vide, men kort sagt er salt opbygget af et gitter indeholdende ioner, når salt skal opløses skal dette gitter nedbrydes, og til denne proces kræves der energi. Når derfor salten skal opløses i sneen, kræves der energi fra omgivelserne (sneen), derved falder temperaturen, og med den rette blanding er min. punktet -21 grader… Det er koldt. Den "rigtige" opskrift på den idelle blanding af salt og is (sne) er: 3 dele sne, 1 salt. Det skal være i masse forhold. Så egentlig skal sneen vejes, og 1/3 af denne vægt skal man så have i salt. Salt hedder i kemisprog: Natriumchlorid, og skrives NaCl.

Der er andre kuldeblandinger, nogle mere barske end andre. Lad os kigge lidt på dem.
Med en smule forklaring: tre dele is (sne), fire dele Calciumchlorid (CaCl₂)
Med denne blanding kan temperaturen nå ned på minus 48 grader. Blandingen er stadigvæk i masseforhold.
Calciumchlorid kendes osse som et udmærket tørre-middel. I fugtige rum kan man f.eks hænge en strømpe op fyldt med CaCl₂. Dermed falder vandindholdet i luften, og alle er glade. En anden metode, må ikke prøves af elever: Tøris puttes i acetone, herved kan temperaturen falde til -77 grader. Acetone er en "hjernegift" og tøris er i forvejen meget koldt. Temperaturer i denne størrelsesorden kan give skader der ligner forbrændinger. Tøris kan skaffes på mange slagterier - eller for os her i nordjylland ved Polaris - hoveddepotet Vestbjerg ved Ålborg… Kulde uden sne.
Nu er det ikke altid man har sne til rådighed. Men måske har man lidt vand der har stået i køleskab altså ca. 5-10 grader…
Det kan man lynhurtigt lave nogle blandinger af i en spand så man om sommeren kan få kolde øller/sodavand.


1 del vand (ca. 8grader), 1 del natriumnitrat, 1 del ammoniumchlorid her skulle man nå temperaturer ned til 24 graders kulde, Natriumnitrat NaNO₃ kendes osse under navnet salpeter, indgår i gødning, krudt og spegepølser, altså et muntert stof med mange forunderlige egenskaber.
Ammoniumchlorid NH₄Cl anvendes til gødning, men har osse et navn der gør at I garanteret kender det, og har smagt på det: salmiak. Findes i diverse lakrisser, og andet slik, den største fidus jeg kender er at tage noget af dette i ren form, proppe det i en eller anden smart emballage, tilsæt et uskadeligt farvepulver, sukker, og så sælge hele molevitten under navne som bla. spejdersnus. Det er i al fald pulver der kan sælges til en formidabel kilopris. Regn selv efter. Vi skal give 185 kr. + moms pr. kilo. (Det samme fænomen gør flæskesvær (næsten affald) til den dyreste del på en gris. regn osse det efter ved en eller anden lejlighed.

Er der mon koldere længere inde i sneen?

Saft, sne og salt på billedet herunder: Der ER billige forsøg og uskadelige



4 dele vand, 1 del Kalium-chlorid (KCl)
Stadig væk efter masse...
KCl findes i Seltin - et "sundt" salt, det er samtidigt det stof der bla. bruges når man henretter folk med indsprøjtninger som f.eks i Texas. Dette skulle give i spanden en temperatur på minus 12 grader… Måske er det nemmere at ha’ øllerne /sodavanden i køleskabet, men selvfølgelig vi kan alle have brug for at få et eller andet kølet ned. Salt hedder som sagt natriumchlorid, men kaliumchlorid er osse et salt. Salt er en fælles betegnelse for en hel masse stoffer der er opbygget af ioner i et gitter, men herom meget mere senere i jeres undervisningsforløb. Altså salt er et salt, men der er andre salte, nogle af den støder i på i det nedenstående: Skulle man stadigvæk have et udpræget ønske om at lave kulde, så kommer her et par yderligere opskrifter, med passende advarsler: 1 del køleskabskoldt vand, 1 del ammoniumnitrat. Dette giver minus 15 grader.
Nu er det sådan vi kan betragte vandet som uskadeligt, men aldeles ikke det sidstnævnte stof. Kemisk hedder det NH₄NO₃. Anvendes som bestanddel i kunstgødning. Kan eksplodere og bryde i brand af sig selv. Sikkerhedsreglerne siger at hvis man får ammoniumnitrat på tøjet skal det straks tages af. Var det ikke noget drenge. Nogle af de største ikke med vilje ulykker med kemikalier er netop sket med ammoniumnitrat. I 1921 forsvandt en tysk by (Oppau) stort set op i luften, da en ordentlig ladning af dette stof røg i luften, mindst 500 personer døde. I 1947 forsvandt 1/3 af den amerikanske by Texas City i den blå røg på grund af et lignende uheld. Nå ja vi har da Ammoniumnitrat på skolen i ren form. Det findes i øvrigt i mange af de såkaldte køle-elementer i kender så godt…