Jordbundsanalyseforsøg og gødning

v. Sara Bønløkke Simonsen 9. b Højene Skole 1. maj 2007

 

Find den engelske vejledning her, også god til konklusioner

 

En lille dansk vejledning findes her-tak til Pernille Stilling 9.b maj 2008

 

 

Vi lavede nogle forskellige jordundersøgelser hvor vi undersøgte for henholdsvis

phosphor, nitrat, kalium og pH-værdi.

 

Vi brugte et jordanalysesæt fra Søren Frederiksen.

Det hele var på engelsk, men det gik fint alligevel

 

 

Phosphor-undersøgelse:

 

Først placerede vi et lille filtreringspapir i bunden af jordanalyserøret.

Vi fyldte tør jord op til 0,5 ml. mærket og tilsatte P1 testopløsning til 2 ml. mærket.

Vi indsatte ”plunger” og rystede blandingen i 30 sekunder.

Vi skruede et stort låg over som pressede/filtrerede væske ind i ”plungeren” og frasorterede det tykke jord.

Derefter hældte vi 1 ml. af væsken over i en testtube og tilsatte ½ (meget lille) skefuld P2-pulver.

Vi lukkede testtuben og rystede i 5 sekunder hvorefter vi aflæste på fosfortestkortet hvilken farve væsken passede til.

Væsken var en meget mørkeblå farve som kaldes ”Høj til Medium” (50 mg/l) *

 

* Høj til Medium = 60 kg/hektar eller 60 g/m2 i følge vejledningen

Husk at omregne til de faktiske % tal. Er der 25% P i gødningen skal tallet her ganges med 4.

Tilsvarende i de nedenstående oplysninger:

 

Nitrat-undersøgelse:

 

Vi placerede som i foregående forsøg et lille filtreringspapir på bunden af jordanalyserøret.

Derefter fyldte vi 1 ml. jord i og tilsatte N1-testopløsning til 2.5 ml. mærket.

Vi indsatte herefter ”plungeren” og rystede blandingen i 30 sekunder.

Vi skruede låget på, rystede og fik frasorteret det tykke jord. (filtrering)

Vi pressede 1 ml. af væsken over i en testtube og tilsatte 1 (meget lille) skefuld N2-pulver.

 Vi satte låg på og rystede blandingen i 10 sekunder,

hvorefter vi de næste 5 minutter sammenlignende blandingen med farvekortet.

Her lå farven også først på ”Høj til Medium,” (40 mg/l) og

på ”Medium til Lav” eller ”Medium” (20 mg/l og 10 mg/l) da væsken havde stået i nogle minutter. *

 

* Høj til Medium = 37 kg/hektar eller 37 g/m2

 

Kalium-undersøgelse:

 

Vi placerede igen et lille filtreringspapir i bunden af jordanalyserøret og fyldte derefter 0,5 ml. jord i.

Så tilsatte vi K1-testopløsning til 2 ml. mærket.

Derefter satte vi ”plungeren” i og rystede blandingen i 30 sekunder.

Nu skruede vi låget på til det var i berøring med væsken og jordet blev frasorteret/væsken filtreret.

Vi hældte 1 ml. af væsken i en testtube og tilsatte 0,5 ml. K2-testopløsning.

Opløsningen stod i 5 minutter og derefter aflæste vi.

Aflæsningen var lidt anderledes end de andre.

Man placerede først testtuben på en markering så den stod oven på nogle hvide felter med sorte prikker.

Jo lavere man kom ned, jo færre prikker. Man skulle føre tuben nedover indtil man kunne se prikkerne igennem væsken.

 

Igen var væsken på ”Høj til Medium” (600 mg/l)*

 

* Høj til Medium = 60 kg/hektar eller 6 g/m2

 

 

 

pH-værdi-undersøgelse:

 

Vi fyldte en testtube med 1 ml. tørt jord og tilsatte derefter 1 (meget lille) skefuld bariumsulfat

og derefter PH-testopløsning til  2,5 ml. mærket.

Vi lukkede tuben og rystede. Derefter lod vi væsken stå i 10 minutter.

Den fik en meget mørkegrøn farve med en PH-værdi på 6,0 som er meget godt.

 

 

 

Ud fra disse målinger kan man altså beregne hvor meget N,P og K jorden skal tilsættes.

 

Vores egen gødning

 

Vi husker at N,P og K kommer fra ioner, og så kan vi lave vores egen gødning idet vi bruger

(1)        KNO3              indeholdende ionerne    K+           NO3-

(2)        (NH4)2SO4       indeholdende ionerne    2NH4+      SO42-

(3)        Ca(H2PO4)2       indeholdende ionerne    Ca++         2 H2PO4-

 

 

Vores bog anbefaler nogle mængder af disse stoffer og vores gødning farvede vi grøn, og

den skal bare fortyndes, så er den klar til brug

 

N kommer altså fra  (1) og (2)

K kommer fra (1)

P kommer fra (3)

 

(1) hedder        kaliumnitrat (salpeter)

(2) hedder        ammoniumsulfat

(3) hedder        calciumdihydrogenphosphat

 

Vi har nu en flydende gødning der skal fortyndes. Vores kreative flasker ses herunder.

Om ioner, pH mm. se gerne rundt her på siderne. Der er selvfølgelig varedeklaration

på bagsiden

 

Sara