Global Opvarmning
af Thomas, Jonas Pernille 8.c Højene Skole april 2007
Indholdsfortegnelse:
Hvorfor er der global opvarmning?
Er global opvarmning et reelt problem?
Hvordan kan udviklingen mod global opvarmning stoppes?
Vi har valgt dette emne, da det for tiden er meget relevant. Man diskuterer det desuden meget i medierne, og mange mener at der skal ske handling, nu. Vi har valgt at fortælle om mange af problemerne og konsekvenserne ved global opvarmning, og prøvet at finde løsninger på problemet.
· Hvorfor er der global opvarmning?
· Er global opvarmning et reelt problem?
· Hvordan kan udviklingen mod global opvarmning stoppes?
Fældningen af regnskove og den voksende industri er hovedsageligt grunden til den globale opvarmning. Fabrikkernes udslip af kuldioxid og forurenende gasser sætter sig i atmosfæren og kan blive der i flere hundrede år. Vi er begyndt at udnytte Jorden på en sådan måde, at dens ressourcer er ved at slippe op. Som mange forskere siger, har vi allerede ødelagt meget af Jorden, vi kan ikke forhindre opvarmningen i at ske, men vi kan bremse den.
Mennesker og andre levende organismer udånder kuldioxid, derefter ”indånder” planter kuldioxiden og omdanner den til ilt igen. Skovene fungerer som Jordens lunger, og når vi bliver ved med at fælde dem uden at så nye skove, får Jorden svært ved at trække vejret. Derfor skal fældningen af regnskovene stoppes. Som menneske bliver vi jo nødt til at trække vejret, så vi synes, at det er fabrikkernes ansvar at styre deres CO2-udslip, og hele verdens ansvar, at der hele tiden bliver ved med at være skove.
Der findes to naturlige drivhusgasser: Kuldioxid og vanddamp. Uden dem ville Jordens temperatur være ca. 30 grader Celsius lavere. Men pga. vores forurening af Jorden bliver Jorden overopvarmet af for meget kuldioxid. Samtidig med at solens lysstyrke er blevet 23 – 37 % stærkere end ved Jordens dannelse, er vi begyndt at forurene så meget, at der samler sig gasarter over Jorden som et drivhus, så solens stråler og varme ikke kan slippe ud igen. Derfor bliver der varmere på Jorden. Det kaldes ”drivhuseffekten”, da Jorden virker som de planter, der er i drivhuset. De forskellige gasarter, der bidrager til drivhuseffekten hedder: CO2 (kuldioxid), metan (dannes i sumpede områder og af kvæg), CFC’ere (menneskeskabte stoffer, bliver brugt i spraydåser og køleskabe), kvælstofilter (dannes naturligt og ved kunstgødning) og troposfærisk ozon (en slags ilt, som dannes nærmere Jordens overflade, når sollys rammer forurenet luft fra Jorden).
Det største problem er kuldioxid, der bidrager med hele 50 % af drivhusgasserne.
Metan udgør 18 % af drivhusgasserne, og er blevet et problem pga. for meget landbrug og for meget kvæg. Samtidig med, at vi bliver flere mennesker, skal der mere kød til at mætte os. Metan er desuden den primære bestanddel i naturgas, og lugter meget slemt.
CFC’ere udgør 14 % af drivhusgasserne, og er nogle af de farligste drivhusgasser. Det er menneskeskabte gasser.
Kvælstofilter og troposfærisk ozon udgør ca. 18 % sammen. Dermed udgør de den mindste procentdel af drivhusgasserne.
CFC’ere og kvælstofilter er de farligste drivhusgasser, da deres holdbarhed i atmosfæren er meget længere end de andre drivhusgasser. Kuldioxid bliver kun i atmosfæren i op til 7 år, mens CFC’ere bliver der mellem 100 og 150 år, og nogle få CFC’ere kan blive i atmosfæren i op til 20.000 år.
Vi synes, at global opvarmning er et problem, efter vi har hørt om de mange konsekvenser såsom: Varmere temperaturer, storme, tørkeperioder, oversvømmelser, ekstrem nedbør og hyppigere tilfælde af vejrfænomenet El Niño. El Niño er en varm havstrøm, der løber fra det nordlige Sydamerika langs Ækvator og hele kloden rundt. Vejrfænomenet påvirker verdens klima omkring Ækvator. Specielt fiskerne i Sydamerika er meget påvirket af El Niño, da fiskene ikke kan opholde sig i det ekstremt varme vand. El Niño kommer hvert 2. – 3. år, og kan vare op til 1 år. La Niña er et lignende fænomen, men ved dette fænomen bliver havoverfladen ekstrem kold. Disse to havstrømme påvirker mere end halvdelen af verden. Havstrømmene og vejrmønstrene ændres. I den vestlige del af Stillehavet kommer der varmere vand, og temperaturen stiger med 2 – 8 grader celsius. Uvejret som vejrfænomenerne skaber, kan føre helt ned til Sydamerika, hvor der falder kraftigt regn, mens Indonesien og Australien afkøles og oplever ekstrem tørke.
Mens alt dette sker ved Ækvator, vil temperaturerne stige endnu 1-4 grader de næste 50-100 år, og vandstanden vil stige med 15-95 centimeter. Polerne smelter og hver gang temperaturen stiger med 1 grad, rykker snegrænsen 150 meter højere op. Hvis temperaturerne stiger mere end 8-10 grader, risikerer flere af de dyr, som lever på polerne, at dø, bl.a. isbjørnene og sælerne.
Nogle af disse ekstreme vejrforhold rammer oftest U-landene, som faktisk ikke bidrager ret meget til den globale opvarmning. Derfor må det være alles ansvar at hjælpe, da det er et internationalt problem. Nogle af I-landene er begyndt at hjælpe, men det er ikke alle, der hjælper til eller overhovedet tænker på det.
Nogle mennesker, også forskere, mener, at den globale opvarmning er et naturligt problem, og at vi som mennesker, ikke burde gøre meget for at forhindre den, da vi ikke har skabt den. En af dem der ikke tror, at global opvarmning er et problem, er David Gress fra Jyllandsposten[1]. Han mener, at det er en naturlig proces, og at vi ”bare” er på vej mod en ny mindre istid.
Vi er ikke enige med David Gress, men mener, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og at vi skal gøre hvad vi kan for at forhindre det. Vi synes dog, at emnet til tider bliver lidt overdrevet. Vi får konstant at vide i medierne, at hvis vi ikke gør noget nu udsletter vi os selv senere. Vi mener, at det er noget, der skal ordnes, og at alle skal bidrage og sætte sig ind i problemet, for vi kan kun klare problemet, hvis vi alle arbejder sammen.
Der er mange der mener, at den enkelte person skal gøre noget for at hjælpe gennem mindre ting som fx ved at bruge sparepære, mindre brændstof mm. Men det hjælper ikke så meget, da der er brug for politiske beslutninger til at lave love og regler for industriens udslip af drivhusgasser. Mange medier og politikere snakker om emnet og kommer med forslag til en løsning uden der sker fremskridt. Det kan godt virke frustrerende at der ikke sker nogen forandring.
I 1997 blev der indgået en aftale i Kyoto, Japan, som kom til at hedde Kyoto-Aftalen. Denne aftale er en international traktat, som har til formål at beskytte Jordens klima. Ikke alle lande er med i denne traktat, specielt skal man ligge mærke til, at den største CO2 synder, USA, ikke er med i traktaten. Det er direkte tankeløst, at de ikke vil være med til at sænke udslippet af gasser, gennem en international traktat, da de jo er den største synder. I aftalen er Kina også med, men da Kina endnu ikke er et I-land, er de ikke bundet til at sænke udslippet af gasserne. Selvom de er den nation, der udsender 2. mest CO2 ud i atmosfæren.
Der findes mange vedvarende energikilder, også kaldet alternative energikilder, som kan mindske CO2 udslippet. Danmark bidrager mest til alternativ energi med vindmøller. Andre lande bidrager med fx dæmninger, solceller, kernekraft, tidevandskraft og geotermisk kraft.
Mange synes, ikke om kernekraft, efter Tjernobyl-ulykken i det gamle Sovjetunion. Men det er den energikilde, der er mest fremtid i. Det forurener ikke, med mindre det smelter sammen, men vi er blevet mere sikre på kernekraft de sidste 20 år.
Dæmninger er også en alternativ energikilde, men når man opdæmmer vandet, oversvømmer man samtidig store landområder. Det kan ofte være et problem, da nogle af disse landområder er beboede.
Pga. fældningen af regnskove og vores forøgede CO2 udslip, er Jorden blevet så forurenet, at vores klima ændrer sig. Hvis vi ikke forsøger at bremse den globale opvarmning risikerer vi i fremtiden ekstreme vejrforhold og flere naturkatastrofer. Nogle områder kan blive oversvømmet eller blive ramt af tørke.
Der er forskellige meninger om emnet, da nogle mener, at det er en naturlig proces. Derimod synes vi at det er et stort problem som bør løses, men der skal politiske beslutninger til. Selvfølgelig skal den enkelte person tænke på problemet og hjælpe, men de kan ikke gøre så meget.
Alternativ energi skulle være løsningen på den globale opvarmning, da vi på den måde sænker CO2 udslippet. Men der er også andre faktorer at tænke på. Fx vil overbefolkning i de næste par 100 år blive et stort problem. Hvis vi fortsætter som vi gør nu vil vi være ca. 10 mia. mennesker om 100 år. Dette problem kan evt. løses med love om fx 2 børn per familie.
Efter at have arbejdet med global opvarmning, synes vi, at det er et emne, som man skal tænke på og forsøge at finde en løsning på problemet. Man skal dog passe på ikke at overdrive problemet, da mange så tager det for seriøst.
CO2 – Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Af Jes Fenger
Kloden og klimaet
Klimaændringer af Simon Scoones
Global opvarmning af Sally Morgan
Drivhuseffekten af Tony Hare
http://da.wikipedia.org/wiki/Kyoto-aftalen
Skal vi redde jorden? Klimadebatten under lup, film fra amtscentralen