Ensretning
og Transformation.
|
Opstillingen til venstre
viser en ensretter ( den grønne med pilesymbolet) sat ind i et
veksestrømskredsløb med 5 V ~ Pæren lyser, men ikke med
normal styrke hvilket egentlig bedst kan ses på det billedet nedunder. En ensretter er også
(bedre?) kendt under navnet diode. Og den vigtigste egenskab er altså, at
strømmen kun kan gå igennem i een retning. som det ses i pilens retning. Fra
den modsatte retning - når vekselstrømmen skifter retning - vil strømmen slet
ikke gå igennem. Der spærrer den, derfor er der en spærrestreg. Bemærk i øvrigt: Vekselstrøm er AC
(alternating current) Jævnstrøm er DC (direct
current) Det skal lige nævnes at de
anvendte ledninger på illustrationen ikke p.t. er lovlige, og under prøven
skal der anvendes nye typer af ledninger. |
|
Billedet til venstre er oscilloscopet.
Eller rettere skærmbilledet af den strøm der fremkommer når der er sat en
ensrettet ind i et simpelt kredsløb, præcist som i nævnt i det ovenstående.
Det ses tydeligt at ensretteren går ind og spærrer for vekselstrømmen. Der
mangler en halv periode, derfor lyser pæren en smule svagere, men ikke
mindst: Vi har nu en jævnstrøm. Ligeså snart oscillioscop
billedet af en spænding bevæger sig i enten det positive eller
det negative område. Ja så har vi fået en jævnspænding. Anvender man en ensretter i
et jævnspændings kredsløb vil man opnå følgende. Enten går strømmen igennem
kredsløbet - pæren lyser - eller også gør den ikke - pæren slukkes. Det beror netop at
ensretteren tillader strømmen at gå i den ene retning, og er det den retning
der er fra + til - så lyser pæren. Ellers ikke. I langt de fleste apparater
vi sætter i direkte i stikkontakten er forsynet med en anordning der bringer
spændingen ned. En såkaldt transformer, og en kobling af ensrettere
der laver en pæn lige jævnstrøm , hvilket er det samme som en lige streg på
oscillioscopet. Det kan ske ved hjælp af 4 ensrettere og hedder en
brokobling. Eller en Graetz-kobling. Billedet på oscillioscopet
vil på denne måde se sådan ud |
For at forstå diodens
virkemåde kan der henvises til elektronik bøger der er på markedet. Men meget
meget kort drejer det sig om stoffer der i det periodiske system ligger tæt
på trappen der adskiller metallerne fra ikke metallerne. Disse stoffer kaldes
tit halv-ledere. Disse stoffer har den egenskab at en strømkilde kan fjerne
og tilføre elektroner. De kan altså både lede og isolere for strømmen. Hvis man forurener en sådan
halvleder kan man få stoffer der benævnes p-krystaller og n-krystaller.
P-krystaller har et underskud af elektroner , tilsvarende har N-krystaller et
overskud, og ved en sindrig sammenkobling af disse PN lag kan man få
frembragt en diode... |
Husk
Strøm er
"vandrende" elektroner.
Stoffer der leder strøm
danner selv mange frie elektroner, disse stoffer kaldes for ledere og de kan
let skubbes ud af stoffet af en strømkilde, samtidigt med der føres et
tilsvarende antal elektroner ind i stoffet.
Gode ledere er bla. Ag,
Cu og Al
Spænding måles i Volt
(V)
Strømstyrken måles i
Ampere (A)
Modstanden i
Ohm (W) |