Anvendelse


Kernekraft:

Kernekraft - også kaldet atomkraft-A-kraft

 

A-kraft

En stor del af verdens el-produktion (17%) kommer fra de 440 kernekraftværker (atomkraftværker), der producerer el.

Princippet i et kernekraftværk er som i kul/olie-fyrede. Vand varmes op under tryk, og dampen derfra sendes ind i en dampturbine, der igen trækker en generator.

På et kernekraftværk varmes vandet blot op med "atombrændsel". Man sætter en kunstig kernespaltning i gang, og så kører den videre af sig selv, indtil den bliver bremset. Under processen forsvinder en smule stof og bliver til energi i form af varme. Det er så den varme, man udnytter til at ophede vandet med.
For at spaltningsprocessen ikke skal løbe løbsk, kan man bremse den ved at sænke nogle kontrolstænger ned imellem brændselsstavene (lange stænger af "atombrændsel").
Princippet er enkelt, men i virkeligheden er det en meget kompliceret affære at bygge et kernekraftværk. 

 

 

 

 

 Kristine Bang 9.b 2006

 

 

 

Fremdriftsmiddel:

Atomdrevne ubåde og isbrydere, princip omtrent som ovenfor

Anvendelse i industrien

Men radioaktivitet er ikke kun, som mange tror, kun et farligt fænomen som udelukkende findes på kernekraftværker og laboratorier – det er langt fra rigtigt. Der findes radioaktivitet stort set alle steder og radioaktive stoffer bruges mere og mere, ikke kun i industrien men også i vores nærmeste omgivelser..

 

Exitskilte – nogen exitskilte over udgangsdøre er gjort selvlysende ved hjælp af et radioaktivt stof så de tydeligt kan ses - også ved strømsvigt.

 

Benzinmålere – i flyvemaskiner bruger man radioaktivitet til at måle hvor meget benzin der er tilbage i tanken.

 

Armbåndsure – tidligere indeholdt armbåndsure med selvlysende visende ofte et radioaktivt stof, som var malet på viserne og tallene.

 

Røgalarmer – ved hjælp af en radioaktiv isotop og et batteri er mange røgalarmer klar til at slå af alarm.

 

Fabriksarbejde – på nogle fabrikker bruger man radioaktivitet til at kontrollere påfyldning af dåser eller kartoner. Ved fremstilling af blandt andet papir kan man ved hjælp af radioaktivitet kontrollere tykkelsen af produktet, mens maskinen kører. Herved undgår man at berøre materialet og stopper produktionen.

 

Kontrollere svejsninger – når man udlægger rør, der skal transportere olie og gas under stort tryk, for eksempel fra olie- og gasfelterne i Nordsøen og ind i Jylland er der meget vigtigt at sammensvejsningerne er tætte. De skal også være virkelig holdbare det vil sige der ikke må være tynde steder eller luftbobler i svejse sømmene. Sådanne sammensvejsninger af metal kan man kontrollere ved hjælp af en lille gammakilde, som føres ind i røret.

 

Læger bruger sporstoffer – hvis man for eksempel skal have undersøgt sine lungers funktion kan man blive bedt om at indånde den radioaktive luftart xenon-133. efter at have indåndet det radioaktive xenon, tages der et billede af lungerne idet de lader gammastrålinen fra den radioaktive luft i lungerne påvirke fotografisk film. De steder, hvor sådant et lungefoto viser at strålingen er stor, er tegn på god lungefunktion (der er optaget meget luft). De steder hvor strålingen er lille, fungerer lungen dårligt. Kort tid efter undersøgelsen har man udåndet alt den radioaktive luft igen, så man udsættes kun for stråling i ganske kort tid.

På tilsvarende måde kan man undersøge om begge nyre fungerer tilfredsstillende. Lidt radioaktivt iod-131 sprøjtes ind i blodet derefter måles der hvor meget stråling der kommer fra hver nyre de næste 20 minutter. I løbet af 5 minutter skal en normalt fungerende nyre kunne udtrække alle iod-atomer fra blodet, og efter ca. 20 min. Skal de igen være adskilt fra nyren med urinen ned til urinblæren.

 

Understående tegning viser resultatet af en sådan undersøgelse

                          

     Højre nyre                                                                                                                                                Venstre nyre

 

 

Højre nyre fungere normalt man kan se på grafen hvordan radioaktiviteten stiger pludseligt da det bliver sprøjtet ind i blodet og hvordan det hurtigt falder da det bliver pumpet ud igen. Den venstre nyre fungerer dårligt da den har en meget vedvarende stigning.

 

 

Radioaktivitet i kampen mod kræft - I sygdomsbekæmpelsen er mod kræft er man netop interesseret i at strålingen skal gøre størst mulig skade. Kræft viser sig ofte på den måde at nogle celler af en eller anden grund begynder at formere sig, så der dannes svulster der bliver større og større.

Julie Schmøkel 9.b 2006